Sådan udvælger du det ultimative klatrestativ til dit barn


posted in: Legetøj | 0

Som forælder ønsker du naturligvis det bedste for dit barn, og det gælder i alle aspekter. Blandt andet vil du uden tvivl gerne have, at dit barns motorik er så veludviklet som muligt. Derfor er det en god idé at investere i legetøj, der hjælper med at understøtte dit barns motoriske udvikling på bedste vis – som for eksempel et klatrestativ.

Hos Hemmingsen Kids finder du altid et stort udvalg af klatrestativer til børn. Ikke alene er udvalget stort, for alle klatrestativerne er også fremstillet af gode materialer, så du roligt kan lade dine børn lege løs.
Som en ekstra bonus giver Hemmingsen Kids dig også en lynhurtig levering, så dit barn snart kan få glæde af sit nye stativ.

Prioritér sikkerheden

Når du gerne vil købe et klatrestativ til dit barn, er sikkerheden naturligvis alfa omega. Du skal være tryg ved, at dit barn anvender stativet, og dit barn skal trygt kunne lege og udforske stativet. Derfor bør du altid sikre dig, at stativet er stabilt og solidt konstrueret. Derved undgår du, at det vælter, eller at der sker andre utilsigtede skader.

I samme ombæring bør du også sikre dig, at stativets materialer er holdbare og fri for skarpe kanter eller andre udsatte dele. Det gælder i øvrigt uanset, om du vælger et klatrestativ eller en klatrebue.

Du bør derfor også altid undersøge, hvilke sikkerhedsstandarder og eventuelle sikkerhedscertificeringer stativet har. Det er din garanti for optimal sikkerhed.

Størrelse og plads

Inden du bestiller et klatrestativ, bør du naturligvis sikre dig, at stativet passer til pladsen. Det er særligt vigtigt, hvis klatrestativet skal stå indenfor, hvor det kan blive nødvendigt at være strategisk med pladsudnyttelsen.

Inden du går i gang med bestillingen, bør du også gøre dig nogle overvejelser om dit barns alder og størrelse – samt hvor længe du forventer, at barnet kan bruge stativet. Her kan du blandt andet undersøge muligheden for at enten tilpasse eller udvide stativet i takt med, at dit barn vokser. Det kan også være, at du ønsker at tilføje flere funktioner senere hen.

Funktionalitet og sjov

Endeligt er det naturligvis også vigtigt, at du vælger et klatrestativ, der passer til lige netop dit barn. Her bør du have dit barns interesser og færdigheder in mente.

Sørg for, at klatrestativet har tilstrækkelige variationer og et godt antal udfordringer. Stativet skal stimulere dit barns motoriske udvikling såvel som fantasien.